Sådan planlægger vi pauser og bufferdage
“I må da have brug for ferie, når I kommer hjem fra jeres rejser med så meget, I oplever”.
Den vending hører vi tit – og hemmeligheden er: Vi planlægger pauser. For ærligt? Hvis ikke vi har pauser, så går det galt. Vi rejser med børn. Især når der er tale om børn med diagnoser, har det indflydelse. Det betyder, at vi ikke kan jage fra seværdighed til seværdighed uden konsekvenser. Vi har lært det på den hårde måde – med konflikter, udmattede børn og voksne, og ture der var alt for pressede. Læs evt. nogle af vores tidligere indlæg.
Her deler vi, hvordan vi faktisk planlægger pauser og bufferdage ind i rejseplanen – og hvorfor vi mener, at det er den vigtigste rejseplanlægning, vi laver.
🌿 Hvorfor pauser og bufferdage er uundværlige
✔️ Børn har brug for forudsigelighed og ro. Dette er i særdeleshed vigtigt for A, og det er noget, han selv er i stand til at give udtryk for.
✔️ A har brug for at restituere – CP koster kræfter, og ADHD giver overbelastning af sanser.
✔️ Vi voksne får også brug for at trække vejret og få overskud.
✔️ Rejser bliver sjovere, hvis vi har energi og tid til at opdage det uforudsete.
🗺️ Sådan gør vi helt konkret
✔️ Vi voksne skriver 2–3 “vil gerne” aktiviteter ind på rejsen – ikke 10.
✔️ For hver travl dag planlægger vi en rolig dag bagefter.
✔️ Vi undersøger på forhånd legepladser, parker, cafémuligheder og rolige spots.
✔️ Vi laver jo oftest rundrejser, så vi sørger for at booke overnatninger med pool eller plads til at slappe af ind imellem.
✔️ Vi har typisk 2-3 bufferdage pr. uge med maksimalt 2 dage med aktiviteter og dernæst en bufferdag.
🎒 Hvad bruger vi bufferdagene til?
✔️ Hvile på overnatningssteder.
✔️ Pool eller strand – børnene ELSKER det.
✔️ Lokale markeder i langsomt tempo.
✔️ Legeplads eller picnic.
✔️ Bare slappe af, lege og spise is.
Vi kalder dem bufferdage, fordi de giver os plads til alt det uforudsete. Et barn der bliver træt. En meltdown. Et tog der er forsinket. Eller bare en mulighed for at opdage noget spontant.
❤️ Hvad vi har lært?
✔️ Børn husker ikke hvor mange seværdigheder vi så – men om vi hyggede os sammen.
✔️ Vi voksne får også en bedre tur, når vi ikke er stressede planlæggere hele tiden.
✔️ Mindre program betyder færre konflikter og mere nærvær.
✔️ Bufferdage giver os mulighed for at sige JA til noget spontant – uden at ødelægge resten af planen.
Bufferdagene giver os også mulighed for at være fleksible. Hvis børnene er friske, så kan vi måske godt opleve en smule og så have en bufferdag den næste dag. Omvendt kan det også sagtens være, at en dag med aktivitet har været så intens, at der er brug for afslapning allerede efter èn dag.
✅ 🤝 Vores vigtigste råd
⭐️ Planlæg færre aktiviteter, end du tror du har tid til.
⭐️ Læg bufferdage ind – selv korte ture har brug for dem.
⭐️ Gør det til en bevidst del af rejsen at tage pauser.
⭐️ Husk at hvile er en del af oplevelsen – ikke et fravalg af oplevelser.
Vi deler det her - ikke fordi vi gør det perfekt – men fordi vi har lært på den hårde måde, at planlagte pauser er nøglen til en god familietur.
Hvis du rejser med børn – eller særlige behov – så håber vi, det kan inspirere dig