🌿 Sådan hjælper vi A med at finde ro på farten

Vi får tit spørgsmålet: “Hvordan gør I med A på rejser – er det ikke for svært for ham?”

Sandheden er: Nogle dage er det svært. Andre dage går overraskende godt. Men vigtigst af alt: Vi rejser ikke for at undgå det svære – vi rejser for at opleve verden sammen på børnenes præmisser.

Vi har accepteret, at A oplever verden på sin helt egen måde, og vi har måttet lære at tilpasse os - Ikke ved at fjerne alt det, der gør en rejse spændende, men ved at skabe små lommer af ro og tryghed midt i alt det nye.

🧭 Små lommer af ro i en kaotisk verden

Det er ikke altid en bestemt metode, der virker. Det handler mere om at se ham. Nedenstående er eksempler på, hvordan vi nogen gange kan give ham ro. Andre gange virker det ikke, eller måske er dagen så god at behovet ikke er der.

✔️ Når vi går igennem en myldrende gade, holder vi pause for at kigge på et skilt eller en statue – fordi han har brug for at stå stille og forstå.

✔️ Når vi sidder på et tog, hjælper vi ham med at finde et mønster i landskabet eller i stationernes navne. For A betyder det rigtig meget at vide, hvor lang tid turen tager, om vi skal skifte tog eller til andre transportmidler osv.

✔️ Når han bliver frustreret i en lufthavn, tæller vi fly – eller finder et hjørne at trække vejret i.

Det er ikke altid ro i traditionel forstand, men det er hans måde at finde ro i alt det fremmede.

Tryghed i det velkendte

Vi har indset, at vi ikke kan tage hele hjemmet med – men vi kan tage stemningen af hjem med.

✔️ Hans faste bamse eller figur. Det skifter meget med alderen og interesserne.

✔️ Hans tablet – ikke for at underholde ham hele tiden, men for at give ham et lille privat rum i en overfyldt bus eller fly.

✔️ Kendte sætninger, vi gentager. “Nu skal vi flyve – men vi lander igen.” eller “Der er mange mennesker nu – men vi finder et stille sted.”

De små ting betyder alt. Ikke fordi de fjerner alt det svære, men fordi de skaber en ramme af forudsigelighed midt i kaos.

🌍 Vi har sænket farten – og ambitionerne

Før vi fik børn, boede vi i en bil i Australien og kørte 25.000 km på 8 måneder uden en plan. Vi elskede det impulsive. Med A har vi lært, at impulsivitet kan være overvældende – og at forberedelse ikke dræber eventyret, men gør det muligt.

✔️ Vi vælger færre ting at se.

✔️ Vi planlægger langsommere rejser.

✔️ Vi accepterer, at der er dage uden store planer.

Og vi har opdaget, at netop de dage ofte bliver de bedste.

❤️ At forstå fremfor at fixe

Vi kan ikke “kurere” hans uro. Vi kan ikke altid forhindre meltdown, men vi kan møde ham i det. Vi kan anerkende det. Vi kan sige:

✔️ “Jeg kan se, du bliver utryg nu.”

✔️ “Det er okay at være vred.”

✔️ “Vi venter lidt her.”

Det kræver tålmodighed – og vi fejler stadig, men det har lært os at være bedre forældre, ikke bare rejsende.

🤝 Hvorfor vi deler det her

Vi vil gerne vise, at handicap ikke behøver at stoppe rejsedrømme. At man ikke behøver gøre alting perfekt. At rejse med A betyder, at vi opdager verden på en anden måde. Langsommere. Mere intenst. Mere ærligt. Og måske – hvis vi er heldige – lærer vi at finde lidt mere ro i os selv undervejs. At opleve verden igennem børns øjne er helt fantastisk. De ser noget helt andet end os “voksne”. A’s hjerne fungerer bare anderledes end T’s, og derfor ser de to verden på to vidt forskellige og fascinerende måder.