✈️ “Det må da være stressende at rejse med børn?”

Ja. Det er det.

Vi har haft så mange dage med tårer, sure miner og kæmpe meltdowns.

Men vi har også lært en masse – om os selv, om børnene og om at rejse på en helt ny måde.

Før børnene rejste vi, som vi havde lyst. Vi boede i en bil i Australien i knap et år og kørte over 25.000 km uden plan med working holiday visa. Vi tog nattog i Indien uden at ane, hvor vi skulle sove. Vi elskede det uforudsigelige.

Med børn – og med kørestol, ADHD og behov for forudsigelighed – blev vi tvunget til at ændre vores tilgang.

🌿 Vi har lært at forvente konflikter

✔️ Fordi børn er børn.

✔️ Fordi nye steder og kulturer kan være overvældende.

✔️ Fordi A har brug for struktur, og det har T egentlig også på sin måde.

✔️ Og fordi vi selv også bliver trætte og korte for hovedet.

Vi planlægger alt, hvad vi kan – men vi ved også, at der vil komme konflikter. Og det er OK, fordi vi forventer det og er forberedte.

🗺️ Vi snakker på forhånd

Vi har lært at forberedelse er vores stærkeste våben:

✔️ Vi fortæller børnene, hvad der skal ske den dag - gerne så detaljeret som muligt.

✔️ Vi viser billeder og videoer af destinationen hvis muligt.

✔️ Vi bruger piktogrammer for at skabe overblik.

Vi gør dette dagen inden, når vi skal på en dagstur, da A som regel stejler pga. det uforudsigelige. Vi fortæller f.eks., at vi skal se et tempel i Japan først, og derefter skal vi noget, børnene kan lide. Det kunne f.eks. være en tur i spillehal. Når dagen så oprinder, har han vænnet sig til tanken, og så er han bare klar. Det giver færre konflikter – fordi de ved, hvad de går ind til.

🎒 Vi har nødløsninger klar

Ja, planer har det med at skride. Metroen kører for næsen af os. Der er længere kø end ventet. Vejret var anderledes end vejrudsigten sagde.

Derfor har vi altid vores “overlevelsestaske” med:

✔️ Snacks og drikkedunke.

✔️ Underholdning – iPad, bøger, små spil, dimse ting.

✔️ Noget kendt hjemmefra.

✔️ Headphones til ro og fokus.

Vi har haft for mange ture uden nok snacks – og det ender aldrig godt.

🧭 Vi giver plads

✔️ Når A får meltdown – så stopper vi.

✔️ Når T går sur – så trækker vi vejret.

✔️ Når vi selv skændes – så siger vi undskyld.

På Mauritius blev vi fanget i tropisk regn uden nogen plan B. I Japans metro havde vi et af de største sammenbrud vi har oplevet – kørestol, raseri og en masse nysgerrige blikke.

Det var kaos, men vi kom igennem det.

🌅 Vi sænker ambitionerne

✔️ Vi planlægger maksimalt at være på farten i en halv dag - 10 forskellige seværdigheder på en dag går simpelthen ikke.

✔️ Vi accepterer, at en legeplads kan blive dagens største højdepunkt, og at børnene måske ikke synes, at templer er lige så fascinerende, som vi gør.

✔️ Vi har altid buffer-dage i rejseplanen til restituering, pool-tid og lignende.

I Rumænien havde vi planlagt alt for meget – og børnene nægtede til sidst at følge med. Det blev ihvertfald ikke helt godt til sidst. I Canada i autocamper blev selv de hyggelige dage hårde uden nok pauser.

Vi har lært at mindre faktisk giver mere.

❤️ Vi husker at grine

✔️ Vi har grinet over kaos i vores gamle VW-camper i 35 graders varme i Kroatien.

✔️ Vi har grinet over at skubbe A's kørestol op og ned af bjerge i Japan, fordi vi glemte at tjekke tilgængeligheden.

Vi har lært, at de værste dage tit bliver gode historier bagefter.

🤝 Vores vigtigste råd

⭐️ Forvent konflikter – og planlæg for dem.

⭐️ Forbered børnene grundigt – også på det svære.

⭐️ Hav snacks, pauser og humor som rejsemakkere.

⭐️ Accepter at rejse med børn og særlige behov aldrig bliver perfekt.

⭐️ Husk at det er netop det, der gør det ægte.

Rejser med børn – og med kørestol og ADHD – er ikke altid nemme.

Men de er det hele værd.

✅ ❤️ Afslutning

Vi deler ikke de her historier for at virke perfekte – men for at vise at det kan lade sig gøre, og at kaos også kan blive minder for livet.

Sådan håndterer vi konflikter og kaos på rejsen