Når vi møder fordomme på rejsen

Når vi rejser som familie med særlige behov, oplever vi mange nysgerrige blikke. Det meste er venlig interesse, men indimellem møder vi også fordomme. Ikke altid ondsindede – men udtalelser eller reaktioner, der viser, at folk ikke helt forstår vores liv og vores måde at rejse på.

Det kan være alt fra “Det må være hårdt at tage børn med handicap ud at rejse – hvorfor gør I det overhovedet?” til “Er det ikke farligt for ham?” Eller et undrende blik, når A bruger sin kørestol den ene dag, men går selv den næste.

Her deler vi ærligt, hvordan vi oplever det – og hvordan vi vælger at svare igen.

🌿 Fordomme vi ofte møder

✔️ “Det må da være alt for besværligt”

Mange tror, at rejser med børn med særlige behov kræver så meget planlægning og energi, at det næsten ikke kan være umagen værd.

✔️ “Kan han overhovedet få noget ud af det?”

Det bliver vi spurgt, som om oplevelser kun tæller, hvis de er “på voksen-niveau”.

✔️ “Han ser jo ikke syg ud”

Det er klassikeren ved usynlige handicap som ADHD eller hydrocephalus.

✔️ “Er det ikke farligt?”

En forestilling om, at det at forlade hjemmets trygge rammer automatisk øger risikoen for problemer.

🗺️ Sådan vælger vi at reagere

Vi har lært, at mange fordomme kommer af uvidenhed – ikke ond vilje. Derfor prøver vi at reagere på en måde, der både beskytter vores børn og giver folk ny forståelse.

✔️ Vi svarer med fakta

Når nogen spørger, om A kan få noget ud af rejsen, fortæller vi om hans reaktioner – glæden ved en pool, fascinationen af et marked, stoltheden når han mestrer noget nyt.

✔️ Vi forklarer det praktiske

Hvis nogen undrer sig over kørestolen, siger vi: “Han kan gå, men bliver hurtigt træt. Kørestolen gør, at han kan være med i længere tid – i stedet for kun en halv time.”

✔️ Vi vælger vores kampe

Ikke alle kommentarer er værd at bruge energi på. Nogle gange smiler vi bare og går videre.

✔️ Vi viser, at det kan lade sig gøre

Vores blotte tilstedeværelse – i lufthavnen, på et bjerg, ved stranden – er et svar i sig selv.

🎒 Eksempler fra vores rejser

Kroatien – kø i varmen

I Kroatien stod vi i kø til en attraktion, og en vagt spurgte, hvorfor vi skulle foran i køen, når A nu kunne stå op. Attraktionen tilbød, at handicappede kunne komme ind via udgangen og springe køen over. Vi forklarede roligt, at hans kræfter er begrænsede, og at det ville være for hårdt at stå i solen i en time. Vagten forstod det og viste os ind.

Japan – metroen

En ældre dame stirrede længe på A, mens han sad i kørestolen. Da han rejste sig op for at gå nogle skridt, så hun næsten fornærmet ud. Vi forklarede, at han bruger kørestolen for at spare energi – ikke fordi han ikke kan gå. Hun nikkede, og hendes ansigtsudtryk blødte op.

Gili Air – musikken i sandet

Her var det ikke fordomme, men oprigtig nysgerrighed. De lokale spurgte, hvorfor A sad ned det meste af tiden. Vi fortalte, at han hurtigt bliver træt – og i stedet for at trække sig, inviterede de ham til at spille musik med dem i sandet. Det blev en af hans bedste minder.

❤️ Hvorfor vi svarer

✔️ For at gøre verden lidt mere forstående for børn som A.

✔️ For at vise vores børn, at de ikke skal skamme sig over deres behov.

✔️ For at inspirere andre familier med særlige behov til at tage ud i verden.

🤝 Vores vigtigste råd, hvis du møder fordomme på rejser

⭐️ Hav et kort svar klar – det gør det lettere at reagere roligt.

⭐️ Vælg dine kampe – ikke alle kommentarer fortjener et svar.

⭐️ Husk, at mange bare er nysgerrige og mangler viden.

⭐️ Brug oplevelserne til at lære børnene, at deres livserfaring har værdi.

At møde fordomme er aldrig rart. Men vi har fundet en ro i at se dem som muligheder for at åbne folks øjne – uden at miste vores egen energi. Og måske – bare måske – går de næste skridt i deres liv med lidt mere forståelse for, at verden ser forskellig ud for os alle.