Når man rejser som familie med et barn med særlige behov, kan opmærksomheden hurtigt komme til at samle sig ét sted. Sådan har det også været for os, og det kan vi også få dårlig samvittighed over. A har brug for meget støtte – og det fylder naturligt i planlægningen og hverdagen på tur.

Men vi har også T.

T er lillebror. Han er født midt under corona og kom lidt senere i gang med at rejse end A – men han har hurtigt fået smag for livet med rygsæk og oplevelser. Vi har lært, at det er mindst lige så vigtigt at skabe plads til ham, som det er at skabe rammer for A.

Dette indlæg handler om, hvordan vi forsøger at sikre, at T også får sine oplevelser – sine øjeblikke, sin glæde og sin plads i vores rejseeventyr.

🌱 T er sin egen

T har et stærkt sind og en masse egne idéer. Det er fantastisk – men det har også betydet, at vi har været nødt til at lære at se ham som mere end bare lillebror.

Det handler ikke kun om at “tage hensyn til A” og så håbe, at T bare følger med. T skal også føle sig hørt. Han skal opleve, at han har indflydelse, og at han ikke altid er den, der tilpasser sig.

Vi begyndte at lægge mærke til, at T i perioder blev lidt stille på rejser. Ikke nødvendigvis ked af det – men som om han ventede på, at der blev plads til ham. Det ville vi ikke have. Så vi begyndte at ændre vores tilgang.

👂🏼 Vi spørger ham direkte

Det virker så enkelt – og alligevel gør man det ikke altid:

“Hvad kunne du tænke dig at opleve?”

Når vi planlægger ture, spørger vi T. Han får ikke det afgørende ord – men vi lytter. Nogle gange vil han gerne se et tog. Nogle gange en bestemt slags dyr. I Japan ville han gerne opleve Pokemon. På Mauritius ville han bare gerne i vandet. Så det gjorde vi.

Vi mærkede, hvor meget det betød for ham at blive spurgt.

Rejser handler også om at give T plads til sine egne eventyr.

🎒 Vi laver plads til T-tid

På længere ture forsøger vi at lægge dage ind, hvor programmet primært er tilpasset T's behov og interesser.

Det kan være:

En dag med fokus på legepladser og picnic.
Et besøg på et lokalt marked, hvor han kan vælge en lille souvenir.
En gåtur, hvor det er ham der bestemmer ruten (inden for nogle rammer, selvfølgelig).
En eftermiddag med far, mens mor og A hviler – eller omvendt.

Vi gør det ikke for at gøre A mindre vigtig – men for at sikre balance.

Vi deler os op indimellem, så T kan få sine egne oplevelser.

💬 Vi sætter ord på det

Vi snakker med T om, hvad A har brug for – og hvorfor det nogle gange fylder meget, men vi snakker også om, at han har lige så meget ret til at fylde og til at have dårlige dage, ønsker, behov og oplevelser.

Vi prøver at sætte ord på, hvad vi gør for ham. Det gør det lettere at se, at han ikke bliver glemt, selvom det kan føles sådan i situationen.

❤️ Hvad vi har lært

✔️ Børn har brug for at mærke, at de bliver set. Også når de ikke råber højest.
✔️ Små ting betyder alt. Et kæledyr, en is, en time med ro, hvor de bestemmer.
✔️ Det handler ikke om store destinationer – men små følelser.

✅ Vores vigtigste råd

⭐️ Giv plads til alle børn – også dem, der ikke kræver det hele tiden.
⭐️ Gør det tydeligt, at alles behov tæller.
⭐️ Giv dem mulighed for at vælge og få medbestemmelse.
⭐️ Se på dem som individer, ikke bare som “søskende til…”
⭐️ Husk at T har sin egen rygsæk – med sine egne drømme, oplevelser og minder.

Vi rejser som familie – og det betyder, at vi hele tiden forsøger at finde balancen mellem hensyn, behov og oplevelser. A har sine udfordringer – men T har sin plads.

Og hvis vi glemmer at skabe rum til T’s oplevelser, så går vi glip af noget vigtigt.

For også T skal mærke verden – på sin egen måde.

Lillebror på tur – hvordan vi sørger for, at T også får sine oplevelser