Da vi begyndte at rejse med børn – og især med et barn med særlige behov – troede vi, vi vidste nogenlunde, hvad vi kunne forvente. Vi havde rejst i årevis, fra working holiday i Australien til togrejser i Indien og krydstogt ved Svalbard. Vi følte os erfarne. Vi havde pakket rygsække til alt fra storbyer til regnskove, Men at rejse som forældre? Det var noget helt andet – og fuld af overraskelser. Nogle af dem har udfordret os, andre har givet os oplevelser, vi aldrig havde drømt om. Og mange har ændret den måde, vi ser rejser på for altid.

🌿 At børn ikke elsker alt det, vi troede

Vi troede, vi kunne give vores børn fantastiske minder ved at tage dem med til de steder, vi selv elsker at se.
Smukke templer, storslåede byer, UNESCO-attraktioner. Vi planlagde rejser med alle de “must-see” steder, vi mente, de burde opleve.

Men vi lærte hurtigt, at børn ser verden anderledes. Selvom vi synes, at de skal se Den Kinesiske Mur, så er deres reaktion bare anderledes, end vi forventer. Ikke at de ikke synes, at det er en god oplevelse, men det handler om noget helt andet. For dem handler det mere om, hvad der ellers sker den dag. De betragter ikke det at se Den Kinesiske Mur som et højdepunkt.
For A kan en rolig pool og en is betyde mere end en berømt seværdighed.
For T er en simpel legeplads eller en hundeven ofte højdepunktet på en rejse – ikke det slot eller den fæstning, vi havde glædet os til at vise ham.

Det overraskede os, men det lærte os også, at rejser med børn handler om deres perspektiv – ikke kun vores egne drømme.

🗺️ At det enkle bliver de største minder

Vi havde forestillet os, at rejserne ville blive mindeværdige på grund af de store oplevelser.
Men de øjeblikke, børnene stadig taler om, er de enkle:

På årets travleste dag i Beijing (synes vi):
Vi stod i kø i tre timer. T fandt en kinesisk legekammerat, og de legede hele tiden, selvom de ikke forstod ét ord af hinanden. For ham blev køen pludselig et eventyr i stedet for en plage.
På Gili Air i Indonesien:
A sad i sandet, mens de lokale lavede et lille musikorkester omkring ham. Han elskede lydene, rytmerne og opmærksomheden – og det blev hans yndlingsminde fra hele turen.
På Réunion:
Vi boede i en lille bungalow med en ganske almindelig pool – ingen børnefaciliteter, ingen aktiviteter. Vi spiste masser af is ved poolkanten, og det blev A’s højdepunkt på hele turen. Han snakker stadig om det i dag.
I Brasov, Rumænien:
Vi boede hos en dame, der havde tre hunde. De blev straks T’s bedste venner, og han brugte mere tid med hundene end på at se byen. For ham var det det, der gjorde Brasov specielt.

Ingen af disse oplevelser stod på vores liste over ting, vi “skulle” se. Men de står stærkest i vores hukommelse.

🤝 Overraskelserne fra de lokale

Noget af det, vi aldrig havde forudset, var, hvor meget de mennesker, vi møder, ville forme vores rejser. Som forældre til et barn med særlige behov er vi vant til at skulle forklare, forberede og tilpasse os, men igen og igen er vi blevet mødt af venlighed og åbenhed, vi ikke havde regnet med.

Vi har mødt buschauffører, der stoppede for at hjælpe os med at få kørestolen ombord. Hotelpersonale, der har ændret værelser for at gøre tingene nemmere. Lokale, der har givet børnene små gaver eller taget sig tid til at lege.

På Mauritius blev A behandlet som en stjerne af de lokale – ikke på en negativ måde, men som noget særligt. På Gili Air var musiklegene ikke bare en tilfældighed, men et udtryk for, at folk ville inkludere ham, selvom vi var fremmede.

Disse møder har lært os, at verden ofte er mere hjælpsom og imødekommende, end vi tror, og de har gjort, at vi rejser med en større tro på, at vi kan klare selv de svære destinationer – fordi hjælpen ofte dukker op, hvor vi mindst venter det.

🎒 At børnene lærer mere, end vi troede

En af de største positive overraskelser er, hvor meget vores børn får ud af rejserne – også selvom de er små. De lærer at møde nye kulturer, spise mad de aldrig har set før, og forstå, at verden er større end deres egen hverdag.

A lærer at håndtere nye situationer, selv med sine udfordringer. T lærer tålmodighed og fleksibilitet, når A har brug for pauser, og vi lærer, at rejserne former dem til åbne, nysgerrige mennesker – også selvom de ikke husker hvert eneste sted.

❤️ At vores egen måde at rejse på er ændret for altid

Vi rejser ikke længere med “åben billet”, sover på togstationer eller kører 500 km uden plan, som vi gjorde før børnene. I stedet rejser vi langsommere, med flere pauser, mere struktur og mere fokus på nærvær end på oplevelsesjagt.

Det var ikke sådan, vi troede, vi ville rejse, da vi blev forældre, men det har overrasket os, hvor meget vi selv nyder det. De langsomme dage ved poolen, på en legeplads eller med hunde i Brasov giver os tid til bare at være sammen – noget vi faktisk ikke prioriterede, da vi rejste alene.

🤲 Vores vigtigste læring

Rejser som forældre – og med et barn med særlige behov – er fyldt med overraskelser. Nogle er udfordrende, andre er smukke. Men fælles for dem alle er, at de har lært os:

⭐️ Børnene skaber deres egne minder – og det er sjældent de samme som vores.
⭐️ De enkle oplevelser ender ofte med at betyde mest.
⭐️ Verden kan være mere hjælpsom, end man tror, når man rejser med særlige behov.
⭐️ Vi lærer lige så meget som børnene – om verden og om os selv.

Vi deler dette, fordi vi selv troede, vi skulle have styr på det hele, inden vi rejste med børn. Sandheden er, at de største oplevelser ofte kommer, når vi giver slip på forventningerne og accepterer overraskelserne – både de gode og de svære.

Det er netop dem, der gør rejserne mindeværdige ❤️

De største overraskelser, vi har oplevet som rejsende forældre 🌍